Bendt Bendtsens exit som formand for K må betegnes som klogt på mange måder. Bendt Bendtsen vil helt sikkert kunne få hentet et fint valg hjem til Konservative, når EP-valget spøger i juni næste år – nu når Seeberg jo droppede ud til fordel til Ny/Liberal Alliance.
Lene Espersen vil derimod kunne skabe fornyet fokus på de konservative som et moderne og borgerligt funderet parti, der har skabt resultater og gode forudsætninger for den enkelte dansker såvel som erhvervslivet – uanset om man er enig eller ej. Lene Espersen vil på sigt reelt udgøre en trussel for den kommende Venstre-statsministerkandidat, Lars “Ulykke” Rasmussen efter hans små uheld med bilag og casinobesøg. Lene vil nok rykke Konservative en smule til højre – eller i så fald bevare den nuværende placering i det politiske spektrum og så forsøge at få K til at være et reelt borgerligt alternativ til Venstre som statsministerparti. Lene vil nok kunne rykke lidt mandater rundt internt i VKO-blokken, men uden for blokken nok næppe – der havde Connie Hedegaard været bedre, hvis det var et mere centerorienteret konservativt folkeparti man gik efter. Lenes ups’er med politireformen og den generelle retspolitik (læses: no law and order) er nok heller ikke en vinder – men på mange måder vil hun være mere sympatisk end Lars Løkke. Det vil for nogle være pest eller kolera 
Venstre har grund til at se sig godt for nu – og det samme har Socialdemokratiet i øvrigt. For nogle vil Lene Espersen være et godt bud på den første kvindelige statsminister – for andre (deriblandt mig selv) slet ikke.
Det er spændende at se hvad der sker nu – især hvis Fogh går af. Hvis Løkkes tillid til befolkning skranter ekstremt på det tidspunkt, er det værd at overveje Lene som bud på en borgerlig statsminister.
Brian Mikkelsen som ny justitsminister giver jeg ikke meget for. Jeg synes han passede bedre som kulturminister og mener at der burde være bedre alternativer til en justitsminister indenfor K. Barfoeds comeback er jeg også spændt på. Hans kød- og hindbærskandaler som forbrugerminister er ikke glemt af alle – men til gengæld kan kulturen ikke rådne så hurtigt – især ikke hvis man er konservativ og gerne vil bevare for at bevare.
Men – det er alt sammen noget tiden vil vise, og de konservatives rokade i dag gjorde dagen og ugen såvel som fremtidens politiske færden mere spændende. Så det vil jeg se frem til.
