Jens Rohdehoved

Venstres ikke særligt skarpe eller spidse kandidat til Europa-Parlamentsvalget 2009 har nu skudt Anders Foghs argumenter om, hvorfor vi gik ind i Irak, helt og aldeles ned. Rohde erkender og indrømmer, at en af de allermest basale grunde for invasionen og den danske deltage var formodningen om, at Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben – i øvrigt en påstand, som viste sig at være forkert.

Fogh brugte argumentet for invasionen at Hussein ikke opfyldte FN’s krav om samarbejde med verdenssamfundet. Men dét argument fik befolkningen aldrig tiltro til, og mere eller mindre alle mener det var pga. masseødelæggelsesvåbnene vi gik ind.

Jeg ved ikke, hvad Jens Rohde får ud af det her stunt eller hvad han har tænkt i sit lille hoved, da han fandt på at ville stå frem og sige det. Enten vil han have vasket sine hænder inden EP-valget – det er såmænd også smart nok, men han sætter bare regeringen og Anders Fogh i et meget dårligt lys – eller også har Jens Rohde lige glemt at tænke sig om. Jeg tror nu mest på den første (ja, faktisk!), men jeg tror nu stadig ikke det var særligt smart.

Ingen snakkede nærmest om Irak mere – måske kommer vi til at høre med om Irak pga. det her?

Hvis den indrømmelse dér (som den nuværende forsvarsminister i øvrigt siger er forkert) skulle have kommet, tror jeg ikke det skulle være Jens Rohde der kom med den. Enten skulle den slet ikke frem, eller også skulle en højtstående i regeringen fyre den af, hvis de absolut ville gøre det og ikke have dårlig samvittighed. På en eller anden måde vil det skade regeringen – og alligevel ikke, fordi regeringen har indrømmet fejlen. Men jeg tror ikke, at det vil gå så stærkt igennem fordi det netop er Jens Rohde og ikke Søren Gade eller Fogh der står frem og fortæller sandheden.

Det var alt i alt nok ikke særligt smart af Jens Rohde – men lad os nu se, hvad der sker de næste par dage – det er næsten for tidligt at dømme ham og/eller kommentere på det…

Konservative rokerer rundt

Bendt Bendtsens exit som formand for K må betegnes som klogt på mange måder. Bendt Bendtsen vil helt sikkert kunne få hentet et fint valg hjem til Konservative, når EP-valget spøger i juni næste år – nu når Seeberg jo droppede ud til fordel til Ny/Liberal Alliance.

Lene Espersen vil derimod kunne skabe fornyet fokus på de konservative som et moderne og borgerligt funderet parti, der har skabt resultater og gode forudsætninger for den enkelte dansker såvel som erhvervslivet – uanset om man er enig eller ej. Lene Espersen vil på sigt reelt udgøre en trussel for den kommende Venstre-statsministerkandidat, Lars “Ulykke” Rasmussen efter hans små uheld med bilag og casinobesøg. Lene vil nok rykke Konservative en smule til højre – eller i så fald bevare den nuværende placering i det politiske spektrum og så forsøge at få K til at være et reelt borgerligt alternativ til Venstre som statsministerparti. Lene vil nok kunne rykke lidt mandater rundt internt i VKO-blokken, men uden for blokken nok næppe – der havde Connie Hedegaard været bedre, hvis det var et mere centerorienteret konservativt folkeparti man gik efter. Lenes ups’er med politireformen og den generelle retspolitik (læses: no law and order) er nok heller ikke en vinder – men på mange måder vil hun være mere sympatisk end Lars Løkke. Det vil for nogle være pest eller kolera

Venstre har grund til at se sig godt for nu – og det samme har Socialdemokratiet i øvrigt. For nogle vil Lene Espersen være et godt bud på den første kvindelige statsminister – for andre (deriblandt mig selv) slet ikke.

Det er spændende at se hvad der sker nu – især hvis Fogh går af. Hvis Løkkes tillid til befolkning skranter ekstremt på det tidspunkt, er det værd at overveje Lene som bud på en borgerlig statsminister.

Brian Mikkelsen som ny justitsminister giver jeg ikke meget for. Jeg synes han passede bedre som kulturminister og mener at der burde være bedre alternativer til en justitsminister indenfor K. Barfoeds comeback er jeg også spændt på. Hans kød- og hindbærskandaler som forbrugerminister er ikke glemt af alle – men til gengæld kan kulturen ikke rådne så hurtigt – især ikke hvis man er konservativ og gerne vil bevare for at bevare.

Men – det er alt sammen noget tiden vil vise, og de konservatives rokade i dag gjorde dagen og ugen såvel som fremtidens politiske færden mere spændende. Så det vil jeg se frem til.