Jeg deltog i går i et borgermøde arrangeret af BUPL, FOA, DLF og SL’s lokalafdelinger i Kolding/Sydjylland for at være med til at diskutere Kolding Kommunes budget for 2009. Men ligesom sidste år var det ikke den store festlige fornøjelse. Kommunen skal spare og skære igen igen. Kommunen har mange penge i kassen – den er faktisk nationalt set ret godt stillet økonomisk – men pengene i kommunekassen må bare ikke bruges!
Kommunerne er af regeringen pålagt en service/driftsramme der dækker (eller rettere sagt burde) den kommunale velfærd, administration, kultur osv., mens bygge/anlægsrammen dækker nye projekter, anlæg m.v. Der kan derfor ikke rykkes rundt på pengene fra fx bygge/anlægsrammen til driftsrammen, desværre. Og da kommunerne heller ikke længere må skrue på skatterne, er det kommunale selvstyre nærmest ved at være væk!
Kommunalpolitikerne må ikke bruge de penge, der er i kommunens kasse på velfærd og nye projekter og er nødsagede til at bruge de maxbeløb der er fastsat af regeringen – selv om der er penge nok! Kommunalpolitikerne bestemmer reelt set ingen ting mere, og derfor kan jeg pessimistisk sige at Karen Jespersen havde ret og havde fat i den lange ende når hun for et stykke tid siden foreslog – mere eller mindre – at nedlægge kommunerne. Det er jo reelt set det, vi er på vej til, når kommunerne intet længere selv kan bestemme.
En anden ting der irriterer mig er, at det siddende, ansvarlige, røde budgetflertal i byrådet bliver gjort til bussemænd når de skærer ned, bare fordi de gør, hvad regeringen siger. Rollerne i Kolding Byråd er byttet om – de røde med magten skærer ned, fordi den blå regering siger de skal – mens den blå opposition i byrådet vil bruge mange penge og påstår at de sagtens kan bruge flere penge. Især Dansk Folkeparti lover guld og grønne skove til vælgerne i Kolding Kommune her under budgetforhandlingerne og -høringerne – men det kan de jo også sagtens, når de i sidste ende jo ikke vil være med ved bordet, når der forhandles det endelige budget. Det er nemt at love “ih og åh” så meget, når man alligevel ikke tager ansvar og vil lave de af regeringen “nødvendige” pålagte nedskæringer på den kommunale velfærd.
