Søren Espersen udtalte efter det grønlandske ‘aap’ (ja) til selvstyre, at den grønlandske regering med propaganda havde hjernevasket den grønlandske befolkning.

Det har jeg nogle kommentarer til:

1) Søren Espersen er vel bare bitter over, at hans elskede Danmark svinder ind, når Grønland bevæger sig længere væk fra rigsfællesskabet. DF-drømmen om et Stor-Danmark synes langt væk!

2) Jeg forstår godt den grønlandske befolkning, når de stemte ja. Selvfølgelig vil de gerne have større indflydelse på deres eget land – hvem vil ikke det? Det er logik for burhøns. Man kan så håbe, at grønlændernes ret til deres egen undergrund med mineraler og evt. olie vil føre til øget velstand og velfærd i Grønland.

3) Søren Espersen udtalte også, at USA vil opsluge Grønland på et tidspunkt. Jamen det er vel grønlændernes eget valg så? Vores indflydelse fra dansk side har jo ikke altid præget i den rigtige retning – så kan man sige så meget om grønlandsk embedsmisbrug osv., men hvis man ikke føler ejerskab for noget, så passer man heller ikke så godt på det. Derudover forstår jeg godt, hvis grønlænderne på nogle punkter hellere vil have Barack Obama end Anders Fogh.

Nu har min blog desværre stået lidt stille, men nu vil jeg forsøge at kickstarte den..

Bodil Kornbek er nu opstillet til folketinget i Grevekredsen, hvor Tejs Laustsen-Jensen var opstillet ved sidste valg, hvor han ikke opnåede valg. Jeg spår ikke Kornbek et 100% sikkert mandat, men jeg tror, at hun får fornuftige chancer. Sjælland er en af de to storkredse (Sjælland og Østjylland), hvor vi får flest mandater, og Bodil er et ret kendt ansigt, plus at S forhåbentlig går frem ved næste valg.

Greve er speciel, fordi Greve har nogle problemer med socialt svage borgere, og da det er en af Bodils mærkesager, kan det måske trække lidt opmærksomhed og lidt stemmer. Greve er også speciel, fordi Anders Fogh Rasmussen er opstillet der, og det er også samme storkreds som Pia Kjærsgaard.

Jeg er overordnet positiv over, at hun nu er opstillet, og jeg håber at hun får et comeback til Folketinget – nu som socialdemokrat.

Jeg vil ikke lyde hovskisnovski – men det er altid fedt at have ret. Siden Bodil Kornbek meldte sig ud af KD og fortalte, at hun ville melde sig ind i et andet parti, havde jeg spået på Socialdemokraterne. Det havde jeg af flere årsager:

1) Bodil Kornbek har et kæmpe socialt engagement, og er optagede af samfundets svageste – netop som hun udtalte i dag og begrundede sit partivalg med. Radikale har ikke så stort fokus på de svageste som S, og så er der SF – men jeg var sikker på, at det var for rødt til Bodil.

2) Bodil Kornbek pegede på Helle Thorning ved sidste valg. Det var et klart signal om modstand mod regeringens nedskæringspolitik. Hun var meget aggresiv overfor regeringen ved sidste valg – ingen tvivl dér.

3) Under Kornbeks formandstid rykkede hun KD ind på midten og med ansigtet vendt mod venstrefløjen som en del af fornyelsen af KD. Det blev et rødt parti, men stadig på midten.

4) I Socialdemokraterne – som det store og brede parti som det nu er – ville Kornbek nemt blive accepteret. Hun har god mulighed for en karriere, hvis hun vil – plus at S står til fremgang næste gang.

Jeg håber personligt på et godt samarbejde med Kornbek som medlem af Socialdemokraterne, og jeg vil byde hende hjerteligt velkommen under vores faner.

Min blog er mere eller mindre sat på pause p.t. af flere årsager. Mine holdninger og kommentarer til aktuelle emner og nyheder kan i stedet ses i diverse dagblade og aviser, hvor jeg er begyndt at skrive en del læserbreve. Enjoy.

Jeg må indrømme at jeg nok skød meget forkert, da jeg skrev at Simon Emil bliver en del af Liberal Alliance. Han har offentligt afvist det i pressen, og det vil virke alt for udspekuleret plus at hans tillid i befolkningen ville dale drastisk.

Simon Emil kalder sig selv en borgerlig, humanistisk fritænker. Meget i tråd med den anden løsgænger Pia Christmas-Møller, der jo forlod Konservative. Måske pga. en for lidt menneskelig og samlende politik? Pia Christmas-Møller siger om, at Simon kalder sig en borgerlig, humanistisk fritænker: “Det, synes jeg, lyder som en meget præcis beskrivelse af, hvad jeg også oplever.”

Ideen – eller i hvert fald konspirationen – om et nyt borgerligt midterparti er opstået. CD kaldte sig i gamle dage for et borgerligt, socialt midterparti. Det lyder dette også lidt som om, hvis de stifter et nyt parti. Der er i forvejen trængsel på midten – men efter NA’s radikale kursskifte er der måske plads til et nyt? Det lyder måske lidt som at kunne komme at blive et nyt CD eller et nyt NA/LA, men med fokus på de borgerlige, humanistiske værdier. Jeg tror ikke, at partiet ville kunne høste utroligt mange stemmer – men så længe udgangspunktet er mere gennemtænkt end NA’s var i maj i sidste år, så burde det kunne lade sig gøre at hente stemmer fra R, V og K – måske LA og/eller S. Partiet vil nok blive et mindre parti, men med mulighed for brobygning mellem fløjene.

Hvis partiet oprettes, spår jeg en mulig fremtid for det. Det skal bare være gennemtænkt og gennemført. Det kunne være et spændende projekt at følge med i – Khadereffekten er dog ikke eksisterende her – men så har de to, Pia C og Simon Emil andre ting at byde på.

Efter bruddet med Vestager står det forholdsvist klart, hvor Simon Emil flytter hen. Han har en del fælles politiske træk med Liberal Alliance, bortset fra udlændingepolitikken (og især 24-årsreglen), hvor LA er blevet mere borgerlige. Men netop dér kan der nok ske en studehandel, for hvis/når Ammitzbøll bliver det fjerde LA-mandat udløses der en ekstra sum penge som gruppestøtte til LA. LA er det eneste logiske valg, og der er mange ting bag Simon Emils exit hos R. Der er klart en del spekulation inde over hans kommende skift, for den skrantende LA ville jo nok gøre alt for en 4. mand. Det bliver bare mere og mere useriøst hos LA og de lugter mere og mere af levebrødspolitikere.

Hvad der så også bliver spændende er, hvilken storkreds han tildeles, når han bliver LA-medlem;

- København gav 17.200 stemmer og 4,2%. Ret godt valg. Khader sidder trygt her.

- Kbh.s Omegn gav 10.300, dvs. 3,3% af stemmerne i storkredsen. Intet mandat.

- Bornholm kan LA godt glemme. S og V sidder tungt og tungt på de to mandater øen er tildelt.

- Nordsjælland, som fik et godt NA-valg i 2007 (12.100 stemmer, 4,3%) vil være et godt bud. Malou Aamund var opstillet i Nordsjælland for NA, men skiftede til Venstre. Storkredsen er derfor ledig.

- Sjælland, hvor Ammitzbøll selv var opstillet hos R, går jo nok til Villum Christensen, der kom ind som suppleant for Gitte Seeberg. På Sjælland fik NA 2,7% af stemmerne, 14.400 stemmer der udløste 1 mandat.

- Fyn gav 2,4%, 7.500 stemmer – men intet mandat.

- Sydjylland, hvor Jørgen Poulsen var opstillet, men denne storkreds er knap så god – kun 8.500 stemmer (1,9% i storkredsen). Selv om storkredsen er “fri”, vil Ammitzbøll nok næppe opnå valg her.

- Østjylland har talknuseren Anders Samuelsen, der samlede 2,9% og 13.300 stemmer hjem ved valget i 2007. Det gav ham en plads i Folketinget.

- Vestjylland har landsformanden Leif Mikkelsen, og storkredsen gav ikke mandat med de 6.700 stemmer og 2,1%.

- I Nordjylland fik NA fik 1,8% af stemmerne, 6.600 stemmer. NA fik et relativt dårligt valg her og intet mandat. Ikke en god storkreds for Simon – den er desuden besat af Inge-Lene Ebdrup.

Et oplagt bud vil derfor være: Nordsjælland!

Forslaget lyder måske lidt absurd og useriøst. Men det er skam helt seriøst. Produktionen og genanvendelsen af telefonbøgerne er hvert år skyld i 13.000 TONS (!) CO2. Mange mennesker har i dag alligevel adgang til internettet, hvor vi både har Krak, Eniro, De Gule Sider osv. til at finde adresser, telefonnumre, kort m.v. Derfor ville det være langt mere moderne, bæredygtigt og miljøvenligt hvis man afskaffede den nuværende ordning, hvor alle husstande får uddelt telefonbogen.

Derfor synes jeg, at man skulle indføre den metode, at man enten kan melde sig til eller fra telefonbogen. Fx kunne man udsende en frankeret svarkuvert/informationsbrev omkring denne nye ordning sammen med den næste telefonbog – hvis ordningen blev indført, og så kunne folk enten svare i svarkuverten og sende den retur om de ønsker telefonbog eller ej – eller også gå på nettet og fra-/tilmelde dig.

Vi tænker tit alt for gammeldags i vores samfund, og nytænkningen på alle mulige måder til gavn for miljøet skal i højsædet. Afskaf telefonbogen – det hjælper på et bedre miljø og det er et led i et mere moderne samfund.

I dag har Danmark et sted mellem 18 og 22 ministerier. Vores nabolande, som vi ofter sammenligner os med, deriblandt Norge, har tilsvarende kun 16 departementer (svarer til ministerier), mens Sverige (med næsten dobbelt så mange indbyggere som Danmark) kun har 12. Derfor mener jeg, at antallet af ministerier sagtens kunne slankes lidt. Pengene skal hellere bruges på velfærd, infrastruktur, forskning og udvikling end på administration og papirnusseri (der kan jeg måske være en lillebitte smule enig med Glistrup)

Jeg har i hvert fald udarbejdet et forslag til, hvordan de ca. 20 ministerier kan reduceres til 14. Det har, naturligt nok, budt på en del sammenlægninger og navneændringer. Men her kommer mit forslag til de 14 ministerier, der efter min mening bør eksistere, og også med uddybning og argumentation for forslaget.

Statsministeriet – ingen ændringer.

Finans- og økonomiministeriet – Er en fusion af Finansministeret, Skatteministeriet samt økonomiområdet fra Erhvervs- og Økonomiministeriet. Alle de økonomiske sager er samlet i ét ministerium.

Udenrigsministeriet – Er en fusion af Udenrigs-, Forsvars-, og Udviklingsministeriet, hvor Udviklingsministeriet i forvejen faktisk er en del af udenrigsministeriet. Forsvaret kommer naturligt herunder, selv om vi jo også har interne forsvarsmæssige anliggende fx hjemmeværnet m.v.

Undervisnings- og videnskabsministeriet – er en fusion af Undervisningsministeriet og Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling. Både Norge og Sverige har samlet undervisningsministeriet og forsknings/videnskabsministeriet i ét ministerium for “boglige kundskaber”, hvis man må være så fri at kalde det det ) – så det ville også være naturligt at gøre dette i Danmark ved en evt. reformering af ministerierne.

Justits- og sikkerhedsministeriet - Justitsministeriet har ændrer navn, således at det (indenrigsmæssige) terror- og sikkerhedspolitiske aspekt fra justitspolitikken bliver en del af selve navnet.

Velfærds- og indenrigsministeriet - er en fusion af Velfærdsministeriet og Ligestillingsministeriet – to “bløde” områder. “Indenrigs” tilføjes i navnet, da jeg mener at ordet “velfærdsministeriet” godt kan være lidt misvisende, når man tænker på at områder som kommuner, regioner, afholdelse af valg m.m. – der jo ligger under velfærdsministeriet i dag – ikke normalt forbindes med ordet “velfærd”.

Ministeriet for sundhed og forebyggelse – ingen ændringer.

Ministeriet for fødevarer og forbrugersikkerhed - Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri ændrer navn, og hele forbrugerområdet kommer ind under dette ministerium, da det falder godt sammen med fødevarepolitikken.

Transport- og kommunikationsministeriet – kommunikationsområdet kommer ind under Transportministeriet, så det bliver ét, stort “infrastruktur-ministerium”.

Miljø- og energiministeriet - er en fusion af Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet. Emnerne hænger uløseligt sammen. Miljø- og energiområdet omfatter også selve klimapolitikken, og det ville derfor være dobbeltkonfekt at have ordet “klima” med i navnet. Jeg mener i øvrigt også at det var et stunt at kalde det for “klima- og energiministeriet” efter valget i 2007 – ligesom det var med velfærdsministeriet.

Beskæftigelsesministeriet - ingen ændringer.

Ministeriet for handel, erhverv og industri - Økonomi- og Erhvervsministeriets afgiver økonomiområdet til Finansministeriet, og ministeriet ændrer navn. Handelspolitikken har ikke været så meget på dagsordenen – og dette ministerium vil på mange måder have kontakt med EU og landene udenfor.

Ministeriet for kultur, sport og medier - er en navneændring af Kulturministeriet. Sport og medier (især DR og TV2) har fyldt meget i kulturpolitikken, og en naturlig konsekvens heraf vil være at tilføje det i navnet – også fordi de færreste forbinder ordet “kultur” med sport og medieverdenen. Kultur er for mange musik, teater, litteratur m.v.

Ministeriet for integration og religiøse anliggender - er en fusion af Integrationsministeriet og Kirkeministeriet. Kirkeministeriet er et gammeldags navn, der på forhånd tager parti i religionsdebatten. Derfor bør navnet være neutralt, da ministeriet er for hele Danmark og alle religioner i Danmark. De to områder hænger også meget sammen og vil være en naturlig sammenlægning ved en evt. ministeriereform.

Da jeg også holder meget af at skrive og formulere mig, har jeg her til aften oprettet to nye sider på min blog. Én side til debatindlæg og læserbreve, som er blevet bragt i en avis, og én til de essays, som jeg har skrevet og gerne vil dele med andre. De essays, der kommer op, er hovedsageligt essays, jeg har skrevet i skolesammenhænge, men alligevel har en eller anden form for politisk indhold.

Jeg håber du vil læse dem og kommentere på det, jeg har skrevet.

Fortsat god aften,
Jakob.

Venstres ikke særligt skarpe eller spidse kandidat til Europa-Parlamentsvalget 2009 har nu skudt Anders Foghs argumenter om, hvorfor vi gik ind i Irak, helt og aldeles ned. Rohde erkender og indrømmer, at en af de allermest basale grunde for invasionen og den danske deltage var formodningen om, at Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben – i øvrigt en påstand, som viste sig at være forkert.

Fogh brugte argumentet for invasionen at Hussein ikke opfyldte FN’s krav om samarbejde med verdenssamfundet. Men dét argument fik befolkningen aldrig tiltro til, og mere eller mindre alle mener det var pga. masseødelæggelsesvåbnene vi gik ind.

Jeg ved ikke, hvad Jens Rohde får ud af det her stunt eller hvad han har tænkt i sit lille hoved, da han fandt på at ville stå frem og sige det. Enten vil han have vasket sine hænder inden EP-valget – det er såmænd også smart nok, men han sætter bare regeringen og Anders Fogh i et meget dårligt lys – eller også har Jens Rohde lige glemt at tænke sig om. Jeg tror nu mest på den første (ja, faktisk!), men jeg tror nu stadig ikke det var særligt smart.

Ingen snakkede nærmest om Irak mere – måske kommer vi til at høre med om Irak pga. det her?

Hvis den indrømmelse dér (som den nuværende forsvarsminister i øvrigt siger er forkert) skulle have kommet, tror jeg ikke det skulle være Jens Rohde der kom med den. Enten skulle den slet ikke frem, eller også skulle en højtstående i regeringen fyre den af, hvis de absolut ville gøre det og ikke have dårlig samvittighed. På en eller anden måde vil det skade regeringen – og alligevel ikke, fordi regeringen har indrømmet fejlen. Men jeg tror ikke, at det vil gå så stærkt igennem fordi det netop er Jens Rohde og ikke Søren Gade eller Fogh der står frem og fortæller sandheden.

Det var alt i alt nok ikke særligt smart af Jens Rohde – men lad os nu se, hvad der sker de næste par dage – det er næsten for tidligt at dømme ham og/eller kommentere på det…